Category Archives: Offline

Sådan går du offline i gmail vha. “Inbox Pause”

Føler du dig overvældet over den konstante strøm af nye emails i din indbakke? Bliver du nemt distraheret og mister dit fokus?

Hvis du bruger gmail, så vil jeg anbefale, at du prøver Inbox Pause. Det er en udvidelse til gmail, der kan hjælpe dig med at få kontrol over din indbakke.

Jeg har i lang tid været en stor fan af “Offline”-funktionen i Outlook. Offline-funktionen i Outlook lader dig kontrollere, hvornår du ønsker at nye emails skal dukke op i din indbakke – og hvornår du har brug for fred og ro. Det smarte er, at du stadig kan arbejde med de emails, du allerede har modtaget, og at du kan skrive nye emails mens Outlook er sat til offline-tilstand. Og når du er klar til det, kan du sætte Outlook tilbage i online-tilstand og lade programmet hente nye mails. At arbejde på denne måde gør det meget nemmere at fokusere på opgaverne, du er i gang med, og reducerer antallet af distraktioner.

Men nu om dage er jeg selvstændig og for tiden bruger jeg gmail som min email-klient. Og jeg kunne ikke finde en måde at sætte gmail offline, som virkede ordentligt for mig.

Taaaadaaaa – Inbox Pause er blevet min redning! Og det bedste er, at det er gratis.  Continue reading Sådan går du offline i gmail vha. “Inbox Pause”