Category Archives: Tips & tricks

Husker du at holde pauser?

Hvis du gerne vil være mere effektiv og have mere overskud, så skal du overveje, om du holder nok pauser.

  • Er du træt og uoplagt?
  • Synes du ikke, at du får nok fra hånden?
  • Laver du overspringshandlinger?
  • Er dit humør dårligt?
  • Kan du ikke tage dig sammen til at arbejde på dine vigtigste opgaver?
  • Har du svært ved at træffe beslutninger?
  • Føler du dig ufokuseret?
  • Drikker du for meget kaffe eller spiser for mange snacks?
  • Tjekker du konstant e-mail eller sociale medier?
  • Er du mentalt gået i stå og løbet tør for gode idéer?

Alle de ovennævnte symptomer kan meget vel skyldes, at du ikke får holdt tilstrækkeligt med pauser i løbet af dagen.

Hvis du ikke holder pauser, så går det nemlig ud over din motivation, din beslutningskraft, din viljestyrke og din evne til at fokusere og til at få tingene gjort.

Continue reading Husker du at holde pauser?

Hvordan en password manager uventet gjorde mig mere effektiv

Kan en password manager gøre dig mere effektiv? Det skulle man ikke umiddelbart tro… Men efter i et par måneder at have brugt sådan et stykke software, så må jeg sige, at det om ikke andet føles mere effektivt.

Men først en kort intro for dem af jer, der ikke ved, hvad en password manager er: En password manager er et stykke software, som holder styr på alle dine forskellige passwords. Du bruger så ét “master” password  til at tilgå softwaren – men skal ikke selv huske alle de forskellige passwords. Desuden kan den generere tilfældige passwords som er helt tilfældige (og så godt som umulige at huske). Den store fordel er, at du med sådan et stykke software med ro i sindet kan bruge forskellige passwords på alle de websites, hvor du er oprettet som bruger – og at du kan bruge passwords, som er svære at huske (fordi du ikke selv behøver at huske dem).

Men hvordan gør det dig mere effektiv?  Continue reading Hvordan en password manager uventet gjorde mig mere effektiv

Sådan går du offline i gmail vha. “Inbox Pause”

Føler du dig overvældet over den konstante strøm af nye emails i din indbakke? Bliver du nemt distraheret og mister dit fokus?

Hvis du bruger gmail, så vil jeg anbefale, at du prøver Inbox Pause. Det er en udvidelse til gmail, der kan hjælpe dig med at få kontrol over din indbakke.

Jeg har i lang tid været en stor fan af “Offline”-funktionen i Outlook. Offline-funktionen i Outlook lader dig kontrollere, hvornår du ønsker at nye emails skal dukke op i din indbakke – og hvornår du har brug for fred og ro. Det smarte er, at du stadig kan arbejde med de emails, du allerede har modtaget, og at du kan skrive nye emails mens Outlook er sat til offline-tilstand. Og når du er klar til det, kan du sætte Outlook tilbage i online-tilstand og lade programmet hente nye mails. At arbejde på denne måde gør det meget nemmere at fokusere på opgaverne, du er i gang med, og reducerer antallet af distraktioner.

Men nu om dage er jeg selvstændig og for tiden bruger jeg gmail som min email-klient. Og jeg kunne ikke finde en måde at sætte gmail offline, som virkede ordentligt for mig.

Taaaadaaaa – Inbox Pause er blevet min redning! Og det bedste er, at det er gratis.  Continue reading Sådan går du offline i gmail vha. “Inbox Pause”

3 ideer til ting, du bør holde væk fra din indbakke ved hjælp af e-mail filtre

For et par uger siden talte jeg med en ven, der klagede over, at hun often bliver distraheret af nyhedsbreve og andre e-mails med lav prioritet.

Kender du den følelse?

Hvis ja, så kan du sandsynligvis have gavn af at tilføje filtre i dit e-mailprogram for at holde din indbakke fri for denne slags mails.

Nedenfor finder du 3 ideer til ting, du bør holde væk fra din indbakke. Continue reading 3 ideer til ting, du bør holde væk fra din indbakke ved hjælp af e-mail filtre