Kort om Kim Hornung

Billede af Kim HornungJeg er specialist i personlig effektivitet og planlægning.

Min vej til at hjælpe andre er ganske klassisk: Jeg har oplevet problemerne og udfordringerne på egen krop!

Jeg har en baggrund i IT-branchen. Og for at gøre en lang historie kort, så voksede både opgaver, ansvar og organisationen. Det betød, at jeg for et par år siden fandt mig selv i en situation, hvor jeg var ved at drukne i møder, e-mails og endeløse og uoverskuelige to do-lister. Noget måtte der gøres!

Det var startskuddet til en spændende rejse, hvor jeg i mit daværende job og i mit privatliv begyndte at afprøve en masse forskellige værktøjer, teknikker og applikationer, og hvor jeg læste bunkevis af artikler og bøger om, hvordan man kan få bedre styr på sin personlige effektivitet. Det gav en mærkbar forbedring i min evne til at holde styr på mit liv, men det gav mig også appetit på at dykke endnu dybere ned i emnet.

Så i 2014 tog jeg en stor beslutning: Sagde mit job op, tog en uddannelse som mastercoach i personlig effektivitet hos Dorthe Rindbo (en af Danmarks førende eksperter inden for feltet), og startede op som selvstændig for at hjælpe andre med at få mere tid, mere overskud og en bedre balance i deres liv – både privat og arbejdsmæssigt.

P.S.: Hvis du gerne vil vide mere om mig og min drivkraft for at blive selvstændig, kan du med fordel læse følgende iværksætterportræt, som Probitas har lavet: Portræt af Kim Hornung, iværksætter